Spring til indhold
Tipsspil

Sådan virker det

Reglerne for tipsspillet.

Sådan tipper du

Du tipper slutresultatet af Esbjergs kampe i både grundspil og slutspil. Du skal være logget ind og have bekræftet din e-mail.

Du kan rette dit tip, lige til kampen starter. Derefter er det låst. Bliver en kamp flyttet, følger fristen med.

Hvad tæller som resultat?

Det officielle slutresultat, som det står på kampsiden. En ishockeykamp ender aldrig uafgjort, så du kan ikke tippe uafgjort.

Forlænget spil og straffeslag tæller med. Vinderen af straffeslagskonkurrencen får ét mål lagt til, så 5–5 efter forlænget spil bliver til 6–5. Et tip på 3–2 rammer derfor både 3–2 i ordinær tid, efter forlænget spil og efter straffeslag.

Point

Du får pointene for det bedste, du rammer. Pointene lægges ikke sammen, men første målscorer giver point oveni. Eksemplerne er til en kamp, der ender 4–2.

Du rammerEksempelPoint
Præcist resultat4–25
Rigtig vinder og målforskel3–1 eller 5–34
Rigtig vinder3–2 eller 6–13
Forkert vinder2–40
Første målscorer (oveni)Esbjergs første mål+2

Første målscorer

Du kan også gætte, hvem der scorer Esbjergs første mål. Rammer du, får du 2 ekstra point oveni pointene for resultatet. Det er valgfrit, og du kan også tippe, at Esbjerg ikke scorer.

Kun mål i kampen tæller, ikke straffeslag efter forlænget spil.

Ranglister

Der er en rangliste for hele sæsonen og en for hver måned, så du altid har noget at spille om, også hvis du starter midt i sæsonen. Kampene tæller i den måned, de spilles.

Står I lige på point, vinder den med flest præcise resultater og derefter den med flest rigtige vindere. Står I stadig lige, deler I pladsen.

På ranglisten står dit fornavn og forbogstavet i dit efternavn, fx “Mette K.”. Din e-mail og dit fulde navn bliver ikke vist.

Klikker man på et navn, kommer man til spillerens profil med point og tips på kampe, der er spillet. Tips på kommende kampe er skjulte, og hvad alle har tippet, vises først, når kampen er gået i gang.

Private ligaer

Opret en liga for familien, vennerne eller kollegerne under Ligaer, og send linket eller koden til dem, du vil spille mod. Ligaen har sin egen rangliste med de samme point som det store tipsspil, så du tipper kun én gang.

Kun medlemmer kan se ligaen. Den, der har oprettet den, kan omdøbe den, fjerne medlemmer, lave en ny kode og slette ligaen.

Badges

Du optjener badges for fx dit første præcise resultat, stimer af rigtige vindere, rigtige målscorere, mange tippede kampe og for at vinde en måned eller sæsonen. De vises på din profil.

Kun for sjov

Tipsspillet er gratis, og der er ingen præmier. Det er ikke tilknyttet Esbjerg Energy eller Metal Ligaen. Læs, hvordan vi gemmer dine tips, i vores privatlivspolitik.

Gå til tipsspillet